Hash

Majsmark for foden af Kili.

Søndag eftermiddag deltog jeg for første gang i et såkaldt hash. Her er der tale om et fænomen, som udøves rundt omkring i verden på steder, hvor der bor mange expats. På nettet har jeg fundet følgende: ”Hashing originated in December 1938 in Kuala Lumpur, when a group of British colonial officers and expatriates began meeting on Monday evenings to run, in a fashion patterned after the traditional British game of "Hare and Hounds" or paper chase, to rid themselves of the excesses of the previous weekend.” 

I Moshi videreføres denne tradition i form af et løb, der finder sted hver 2. søndag – ny rute hver gang. Arrangørerne lægger melspor ud (også falske!) som deltagerne følger på en rundtur på ca. 8 km. Dem der løber turen (de færreste) fortæller dem der går (de fleste), hvilken vej, der er den rigtige. I mål serveres øl, vand og snacks. Det koster 3000 TSH, dvs. ca. 12 kr, at deltage.

På vandring blandt køer og geder. 

Søndagens hash foregik udenfor Moshi, efter afkørslen til Machame, og der gik vi en stor gruppe på min. 50 mennesker mellem marker og langs floden. En del af vejen fulgtes vi med køer og geder og deres vogtere. På et tidspunkt kom vi forbi nogen huse, hvor der boede en lokal familie. De stod alle udenfor husene og så de mange wazungu (hvide mennesker) marchere forbi. Nogle gange tror jeg, de synes vi er godt tossede. Vi var tilbage ved bilerne ved 17:30 tiden og kunne nyde en kold øl og synet af Kili, der kiggede frem mellem skyerne – smukt. 

Kili og kolde øl.