Afsked

Compounding.

Den sidste uge på KSP gik lynende hurtigt. Der var ”end of semester” test  i den uge, så der var eksamen hver dag. Og eftersom både Nsabo og Wensaa var blevet sendt til Dodoma med få dages varsel for lave de ministerielle ”qualifying exams”, som de studerende skal tage i august, var vi ikke mange til at tage eksamensvagterne. Så jeg gik vagt hver dag. Det er jeg ved at være ret god til efterhånden. Ligesom ved de tidligere tests var der tale om 2-timers tests uden hjælpemidler. Undtagelsen var eksamen i compounding, som er en praktisk eksamen for 1. årgang, hvor de studerende skal fremstille emulsioner, mixturer og lignende.

Efter compounding eksamen.

På min sidste dag, i torsdags, var jeg sat på som vagt ved compounding eksamen. Jeg var ikke helt tryg ved situationen, da jeg ikke har deltaget i compounding undervisningen og dermed ikke kender laboratoriefaciliteterne eller de metoder, der undervises i, særlig godt. Det blev da også en lidt stressende affære, hvor jeg både skulle tjekke de studerendes beregninger og tjekke at de kunne finde ud af at måle og veje rigtigt af. Det skulle der gives karakter for løbende, så det var med at holde hovedet koldt når 5 forskellige studerende gerne ville have tjekket 5 forskellige ting på samme tid. Nå men det gik da rimeligt, og bagefter ville de studerende gerne have taget billeder, da det var deres sidste dag i compounding lab. Så vi afsluttede med en munter foto-session. 

Joyce og jeg hos sister Zita.

Onsdag eftermiddag tog Loti med over til Mukesh for at drikke en sidste øl, og om aftenen havde mine to nærmeste naboer, sister Zita og Joyce arrangeret et lille afskedsarrangement hos Zita med dejlig mad. Om torsdagen havde rektor Mlaki arrangeret afskedsfrokost i kantinen for alle ansatte, hvor der blev serveret en udvidet version af torsdags-frokostmenuen, som normalt består af ris med bønnesovs. Han holdt en fin tale og de forærerede mig en stor bog med flotte billeder af Tanzania, som alle havde signeret. Mlaki lagde i sin tale vægt på, at jeg nu er en del af KSP-teamet og altid er velkommen til at vende tilbage. Det bliver jeg helt sikkert også nødt til, da KSP med alle dets ansatte og studerende virkelig er krøbet ind under huden på mig. Det har været fantastiske fem måneder, som nok har budt på en del frustrationer, men som alt i alt har været utrolig givende, både fagligt og personligt. 

Saint Luke staff.

Besoeg hjemmefra

Nu har jeg kun 3 dage tilbage her paa KSP. Helt utroligt som tiden er floejet afsted her paa det sidste. I sidste uge havde jeg besoeg af nogle venner fra DK og deres soen paa 5 aar. Det blev til nogle rigtig hyggelige dage, hvor jeg fik mulighed for at vise dem mit liv her i Moshi. De var bl.a. med ovre hos Mukesh i hans kombinerede supermarked og bar, hvor man kan hygge sig med en sun downer, mens man venter paa at Kili dukker frem af skyerne. Han tilboed at koere os til Marangu naeste dag (soendag), hvilket vi tog imod, saa de besoegene ogsaa kunne se de flotte vandfald. Vi koerte til vandfaldet Kinukamori, som jeg ikke har besoegt foer. Det er ikke saa hoejt, men til gengaeld kan man bade der, hvilket var sjovt (og lidt koldt). Vi tog ogsaa forbi Marangu Gate, indgangen til den ene af de ruter, der foerer til toppen af Kili. Saa proevede vi lige at gaa de foerste par meter – andet er vist ikke tilladt uden guide. 

Dagen efter var vi paa ”chagga walk” for at laere mere om chagga-folket, som er den stamme, der bor paa Kilimanjaro. Det var en gaatur paa cirka 5 km, hvor vi kom igennem landsbyer, bananplantager, kaffemarker og saa vandingssystemer baseret paa smeltevand fra Kili og et stenbrud, hvor der blev arbejdet haardt. Derudover saa vi en traditionel chaggahytte lavet af bananblade, hvor dyrene boede i venstre side og menneskerne i hoejre, samt et kilometer langt system af underjordiske huler, som chagga-folket tidligere brugte til at gemme sig for maasaierne.Oskar paa 5 klarede turen flot, men hoejdepunktet for ham var uden tvivl at vi efterfoelgende tog hen paa Impala Hotel i Moshi for at bade i den udendoers swimming pool.   

Molekylebyggesæt

I sidste uge blev der endelig mulighed for at jeg kunne bruge de molekylebyggesæt, der blev samlet ind af  Farmaceuter uden Grænser i maj, i undervisningen. Jeg repeterede stereokemi og R og S konfigurationer med 3. årgang, og som afslutningen på semesteret gennemgik vi konformationer af alkaner og cycloalkaner. Det var en stor succes at alle selv kunne bygge deres egne molekyler og lave deres egne 3D studier. Det gør bare stoffet noget nemmere tilgængeligt. 

I sidste uge havde jeg også møde med Mlaki, rektor, og Nsabo, min kemikollega, for at evaluere på mit forløb her på KSP. Vi var helt enige om, at det har været en succes og de udtrykte at det har været en stor hjælp for Nsabo, som ellers skulle have klaret 4 fag helt alene, oven i alt det andet han også skal. Og det har været super fedt at vi gensidigt har kunnet inspirere hinanden mht. undervisningsmetoder og tricks. Samtidig var de interesserede i hvilke observationer, jeg har gjort undervejs, og eventuelle forslag til om noget kan gøres bedre eller anderledes. Vi fik en god diskussion, hvor jeg bl.a. nævnte at jeg synes der bruges rigtig meget tid og energi på prøver her på stedet. Endelig fik vi også vendt nogle muligheder for fremtidigt samarbejde mellem FuG og KSP. Der er helt klart noget at bygge videre på. 

Søndag i Sing’isi

Eftermiddagshygge.

Matron-Joyce og jeg har længe talt om, at jeg en dag skulle med hjem i landsbyen, hun kommer fra, og besøge hendes familie. Ind til videre er det bare ikke rigtig blevet til noget. Men nu nærmer min afsked sig med hastige skridt, så i søndags tog vi afsted og tilbragte eftermiddagen i landsbyen Sing’isi for foden af Mount Meru. Der mødte jeg begge hendes forældre, hendes søster, to af hendes fire brødre, en onkel og en tante. Ved ankomsten serverede hendes mor chai (te med sukker) for os og vi legede med Joyce nevø på halvandet år.

Nu laver vi mad. 

Jeg havde forinden spurgt om jeg kunne medbringe en værtindegave og Joyce foreslog olie til madlavning – eftersom mange ikke har ovne, frituresteges en stor del af maden i Tanzania. Så vi medbragte 10 L solsikkeolie, og derudover medbragte Joyce også en halv sæk sukker. Hendes forældre lever af deres bananplantage, hvilket betyder at de har mad nok, men ikke ret mange penge. Så hun hjælper dem, når hun kan. Derudover er det som den førstefødte hendes opgave at bidrage til at de yngre brødre kan komme i skole. Så ud af hendes beskedne løn, hvoraf halvdelen går til det nonnekloster, hun er tilknyttet, sender hun også jævnligt penge til brødrene. Hun kunne godt tænke sig også selv at læse, men som situationen er nu, er der ikke penge til det. Foreløbig glæder hun sig bare til den dag, hvor hendes brødre ikke længere er afhængige af hende, og hun kan bruge sin løn på sig selv.

Bananplantagen.

Da vi havde drukket te viste Joyce søster, Tekla, mig rundt i bananplantagen, der omgiver forældrenes grund, mens Joyce og en kusine lavede mad over bål. Det var rigtig hyggeligt at tilbringe eftermiddagen i landsbyen, hvor tempoet var helt nede, og folk tog sig tid til at hygge sig med familien.

Søster Tekla foran køkkenet. Bagved hende, stalden
med en håndfuld køer og geder.

Forud for søndagen var gået en uge hvor der igen var continuous assessment test på KSP, så jeg tilbragte meget tid som eksamensvagt. Om lørdagen var der katolsk graduation for alle katolske studerende på Kilimanjaro Christian Medical Center, herunder også flere fra KSP (selvom de endnu ikke er færdige med eksaminerne). Det var en fin men lidt lang seance. Lørdag aften holdt en af de studerende fra 3. årgang graduation party ovre i KSPs kantine for ca. 30 medstuderende og andre gæster – festligt!   

Tørke

Bønnemark i midten af maj.

Som tidligere nævnt startede regntiden en måned forsinket i år. Normalt varer den fra marts til maj, men i år startede den omkring 1. april. Derfor var det spændende, om den ville stoppe som normalt eller fortsætte ind i juni. Det viste sig at den stoppede som normalt, og derfor har markerne ikke fået den vand de skulle have. I april og maj regnede det en del, og afgrøderne skød op af jorden, men i juni faldt der stort set ikke en dråbe, selvom det var overskyet det meste af tiden. Tørken er gået hårdt ud over bønnemarkerne, mens majsmarkerne så vidt jeg kan se, stadig ser ok ud. Men folk siger, at også majsen har brug for mere vand, hvis den skal undgå at tørre ud. Så høsten tegner ikke til at blive ikke specielt god i år i Moshi-området. Er ikke helt klar over, hvordan det ser ud i resten af landet.

Bønnemark i starten af juli.

Nu er det ”dry season” igen, men det er samtidig blevet vinter med temperaturer omkring 20-25 grader. Om morgenen er det tit overskyet, og så føles luften kølig, mens det stadig bliver varmt, når solen kigger frem midt på dagen. 

Majsmark, juli.