Afsked

Compounding.

Den sidste uge på KSP gik lynende hurtigt. Der var ”end of semester” test  i den uge, så der var eksamen hver dag. Og eftersom både Nsabo og Wensaa var blevet sendt til Dodoma med få dages varsel for lave de ministerielle ”qualifying exams”, som de studerende skal tage i august, var vi ikke mange til at tage eksamensvagterne. Så jeg gik vagt hver dag. Det er jeg ved at være ret god til efterhånden. Ligesom ved de tidligere tests var der tale om 2-timers tests uden hjælpemidler. Undtagelsen var eksamen i compounding, som er en praktisk eksamen for 1. årgang, hvor de studerende skal fremstille emulsioner, mixturer og lignende.

Efter compounding eksamen.

På min sidste dag, i torsdags, var jeg sat på som vagt ved compounding eksamen. Jeg var ikke helt tryg ved situationen, da jeg ikke har deltaget i compounding undervisningen og dermed ikke kender laboratoriefaciliteterne eller de metoder, der undervises i, særlig godt. Det blev da også en lidt stressende affære, hvor jeg både skulle tjekke de studerendes beregninger og tjekke at de kunne finde ud af at måle og veje rigtigt af. Det skulle der gives karakter for løbende, så det var med at holde hovedet koldt når 5 forskellige studerende gerne ville have tjekket 5 forskellige ting på samme tid. Nå men det gik da rimeligt, og bagefter ville de studerende gerne have taget billeder, da det var deres sidste dag i compounding lab. Så vi afsluttede med en munter foto-session. 

Joyce og jeg hos sister Zita.

Onsdag eftermiddag tog Loti med over til Mukesh for at drikke en sidste øl, og om aftenen havde mine to nærmeste naboer, sister Zita og Joyce arrangeret et lille afskedsarrangement hos Zita med dejlig mad. Om torsdagen havde rektor Mlaki arrangeret afskedsfrokost i kantinen for alle ansatte, hvor der blev serveret en udvidet version af torsdags-frokostmenuen, som normalt består af ris med bønnesovs. Han holdt en fin tale og de forærerede mig en stor bog med flotte billeder af Tanzania, som alle havde signeret. Mlaki lagde i sin tale vægt på, at jeg nu er en del af KSP-teamet og altid er velkommen til at vende tilbage. Det bliver jeg helt sikkert også nødt til, da KSP med alle dets ansatte og studerende virkelig er krøbet ind under huden på mig. Det har været fantastiske fem måneder, som nok har budt på en del frustrationer, men som alt i alt har været utrolig givende, både fagligt og personligt. 

Saint Luke staff.

Besoeg hjemmefra

Nu har jeg kun 3 dage tilbage her paa KSP. Helt utroligt som tiden er floejet afsted her paa det sidste. I sidste uge havde jeg besoeg af nogle venner fra DK og deres soen paa 5 aar. Det blev til nogle rigtig hyggelige dage, hvor jeg fik mulighed for at vise dem mit liv her i Moshi. De var bl.a. med ovre hos Mukesh i hans kombinerede supermarked og bar, hvor man kan hygge sig med en sun downer, mens man venter paa at Kili dukker frem af skyerne. Han tilboed at koere os til Marangu naeste dag (soendag), hvilket vi tog imod, saa de besoegene ogsaa kunne se de flotte vandfald. Vi koerte til vandfaldet Kinukamori, som jeg ikke har besoegt foer. Det er ikke saa hoejt, men til gengaeld kan man bade der, hvilket var sjovt (og lidt koldt). Vi tog ogsaa forbi Marangu Gate, indgangen til den ene af de ruter, der foerer til toppen af Kili. Saa proevede vi lige at gaa de foerste par meter – andet er vist ikke tilladt uden guide. 

Dagen efter var vi paa ”chagga walk” for at laere mere om chagga-folket, som er den stamme, der bor paa Kilimanjaro. Det var en gaatur paa cirka 5 km, hvor vi kom igennem landsbyer, bananplantager, kaffemarker og saa vandingssystemer baseret paa smeltevand fra Kili og et stenbrud, hvor der blev arbejdet haardt. Derudover saa vi en traditionel chaggahytte lavet af bananblade, hvor dyrene boede i venstre side og menneskerne i hoejre, samt et kilometer langt system af underjordiske huler, som chagga-folket tidligere brugte til at gemme sig for maasaierne.Oskar paa 5 klarede turen flot, men hoejdepunktet for ham var uden tvivl at vi efterfoelgende tog hen paa Impala Hotel i Moshi for at bade i den udendoers swimming pool.   

Molekylebyggesæt

I sidste uge blev der endelig mulighed for at jeg kunne bruge de molekylebyggesæt, der blev samlet ind af  Farmaceuter uden Grænser i maj, i undervisningen. Jeg repeterede stereokemi og R og S konfigurationer med 3. årgang, og som afslutningen på semesteret gennemgik vi konformationer af alkaner og cycloalkaner. Det var en stor succes at alle selv kunne bygge deres egne molekyler og lave deres egne 3D studier. Det gør bare stoffet noget nemmere tilgængeligt. 

I sidste uge havde jeg også møde med Mlaki, rektor, og Nsabo, min kemikollega, for at evaluere på mit forløb her på KSP. Vi var helt enige om, at det har været en succes og de udtrykte at det har været en stor hjælp for Nsabo, som ellers skulle have klaret 4 fag helt alene, oven i alt det andet han også skal. Og det har været super fedt at vi gensidigt har kunnet inspirere hinanden mht. undervisningsmetoder og tricks. Samtidig var de interesserede i hvilke observationer, jeg har gjort undervejs, og eventuelle forslag til om noget kan gøres bedre eller anderledes. Vi fik en god diskussion, hvor jeg bl.a. nævnte at jeg synes der bruges rigtig meget tid og energi på prøver her på stedet. Endelig fik vi også vendt nogle muligheder for fremtidigt samarbejde mellem FuG og KSP. Der er helt klart noget at bygge videre på. 

Søndag i Sing’isi

Eftermiddagshygge.

Matron-Joyce og jeg har længe talt om, at jeg en dag skulle med hjem i landsbyen, hun kommer fra, og besøge hendes familie. Ind til videre er det bare ikke rigtig blevet til noget. Men nu nærmer min afsked sig med hastige skridt, så i søndags tog vi afsted og tilbragte eftermiddagen i landsbyen Sing’isi for foden af Mount Meru. Der mødte jeg begge hendes forældre, hendes søster, to af hendes fire brødre, en onkel og en tante. Ved ankomsten serverede hendes mor chai (te med sukker) for os og vi legede med Joyce nevø på halvandet år.

Nu laver vi mad. 

Jeg havde forinden spurgt om jeg kunne medbringe en værtindegave og Joyce foreslog olie til madlavning – eftersom mange ikke har ovne, frituresteges en stor del af maden i Tanzania. Så vi medbragte 10 L solsikkeolie, og derudover medbragte Joyce også en halv sæk sukker. Hendes forældre lever af deres bananplantage, hvilket betyder at de har mad nok, men ikke ret mange penge. Så hun hjælper dem, når hun kan. Derudover er det som den førstefødte hendes opgave at bidrage til at de yngre brødre kan komme i skole. Så ud af hendes beskedne løn, hvoraf halvdelen går til det nonnekloster, hun er tilknyttet, sender hun også jævnligt penge til brødrene. Hun kunne godt tænke sig også selv at læse, men som situationen er nu, er der ikke penge til det. Foreløbig glæder hun sig bare til den dag, hvor hendes brødre ikke længere er afhængige af hende, og hun kan bruge sin løn på sig selv.

Bananplantagen.

Da vi havde drukket te viste Joyce søster, Tekla, mig rundt i bananplantagen, der omgiver forældrenes grund, mens Joyce og en kusine lavede mad over bål. Det var rigtig hyggeligt at tilbringe eftermiddagen i landsbyen, hvor tempoet var helt nede, og folk tog sig tid til at hygge sig med familien.

Søster Tekla foran køkkenet. Bagved hende, stalden
med en håndfuld køer og geder.

Forud for søndagen var gået en uge hvor der igen var continuous assessment test på KSP, så jeg tilbragte meget tid som eksamensvagt. Om lørdagen var der katolsk graduation for alle katolske studerende på Kilimanjaro Christian Medical Center, herunder også flere fra KSP (selvom de endnu ikke er færdige med eksaminerne). Det var en fin men lidt lang seance. Lørdag aften holdt en af de studerende fra 3. årgang graduation party ovre i KSPs kantine for ca. 30 medstuderende og andre gæster – festligt!   

Tørke

Bønnemark i midten af maj.

Som tidligere nævnt startede regntiden en måned forsinket i år. Normalt varer den fra marts til maj, men i år startede den omkring 1. april. Derfor var det spændende, om den ville stoppe som normalt eller fortsætte ind i juni. Det viste sig at den stoppede som normalt, og derfor har markerne ikke fået den vand de skulle have. I april og maj regnede det en del, og afgrøderne skød op af jorden, men i juni faldt der stort set ikke en dråbe, selvom det var overskyet det meste af tiden. Tørken er gået hårdt ud over bønnemarkerne, mens majsmarkerne så vidt jeg kan se, stadig ser ok ud. Men folk siger, at også majsen har brug for mere vand, hvis den skal undgå at tørre ud. Så høsten tegner ikke til at blive ikke specielt god i år i Moshi-området. Er ikke helt klar over, hvordan det ser ud i resten af landet.

Bønnemark i starten af juli.

Nu er det ”dry season” igen, men det er samtidig blevet vinter med temperaturer omkring 20-25 grader. Om morgenen er det tit overskyet, og så føles luften kølig, mens det stadig bliver varmt, når solen kigger frem midt på dagen. 

Majsmark, juli.

Usambara Mountains

Udsigt fra Irente View Point.

I sidste weekend var det blevet tid til at tage på eventyr. Kl. 7 fredag morgen mødtes jeg med Hannah, en tysk pige der er frivillig på en secondary school, på busstationen i Moshi. Destinationen var den lille by Lushoto, der ligger i Usambara Mountains. Allerede fra starten var bussen propfuld og mange stod op i den smalle midtergang. Damen på den anden side af midtergangen prikkede mig på skulderen og sagde ”take care of my child”, og jeg havde således en lille gut på omkring 5 år på skødet de første par timer.

"Wazungu, take a picture".

Regnvejrsbillede.

Usambara mountains er kendt for den smukke natur, de fantastiske view points og en unik mulighed for at vandre fra landsby til landsby.  Vi ankom til Lushoto omkring frokosttid og efter frokost besluttede vi at varme op til de kommende dages vandretur med en tur til Irente Viewpoint, hvorfra man kan se udover maasai-steppen. På vejen kom vi forbi Irente Farm, hvor de bl.a. laver de gode marmelader, man kan købe hos Hot Bread Shop i Moshi. Der var ikke mange muligheder for at gå ud i Lushoto, så vi spiste aftensmad på hotellet og gik tidligt i seng – strømmen gik ved 19-tiden. 

Lørdag morgen mødtes vi med vores guide, Yassin, og så startede turen i bjergene, hvor vi ganske rigtigt kom igennem den ene landsby efter den anden og på den måde fik rig lejlighed 

til at studere det lokale liv. F.eks. kom vi forbi et sted hvor mændene var i gang med at producere boha, en alkoholdrik lavet på sukkerrør. Det var overskyet og regnvejr, hvilket ikke helt var planen, men det gav en speciel stemning, at skyerne hang lavt over bjergene. Om eftermiddagen gik vi gennem regnskoven og så mange colobusaber. Den rute vi havde valgt tager normalt tre dage, men da vi kun havde to, måtte vi på et tidspunkt fange en bus (fyldt med høns og andet godt) til Rangwi, hvor vi overnattede på et kloster. Heller ikke her var der strøm, men der blev bragt spande med varmt vand, så vi kunne få et bad.

Endnu et regnvejrsbillede.

Søndag forsatte turen gennem landsbyerne – nu i flot solskin. Vi kom blandt andet forbi en landsby, hvor kvinderne lavede keramik. Dagens mål var landsbyen Mtae, hvor der er 270 graders udsigt ud over sletterne og Pare Mountains til den ene side og Kenya til den anden. Det var skyet til undervejs, men det ødelagde heldigvis ikke den fantastiske udsigt. Eneste bus fra Mtae går kl. 04:30, så vi måtte meget tidligt op mandag morgen. Heldigvis kørte den hele vejen til Moshi, så vi ikke skulle skifte. 

På vej gennem landsbyer.

Landsbyens kvinder udstiller deres keramik. 

Flot lys over sletten og Pare Mountains.

Problembaseret læring II

Projektpræsentation.

Det er ved at være noget tid siden, jeg satte de studerende i gang med projektarbejde. Efterhånden er det også noget tid siden, de har afleveret deres rapporter, men der er kontinuerligt kommet ting ind fra højre, som har gjort at de først nu har fremført deres power point præsentationer. Grundet at en busfuld studerende tog til begravelse i Mwanza i weekenden og først var tilbage natten til tirsdag, har der ikke været undervisning i starten af ugen.

Projektpræsentation.

Men i dag præsenterede 3. årgang deres projekter om udvalgte lægemiddelstoffer; struktur, funktionelle grupper, fysisk-kemiske egenskaber, structure-activity relationship mm. De har været rigtig gode til at finde den relevante information. De har været mindre gode til at omformulere den fundne information og sætte den i den rette kontekst. Hvis man kopierer direkte fra Wikipedia, kan man i det mindste sørge for at fjerne hyper-linkene – har jeg lært dem, hvilket fremkaldte smil på læberne. Deres præsentationer var rigtig fine og da vi først fik sat i system, at der for hver gruppe der præsenterede var en gruppe der skulle stille spørgsmål, var der også livlig diskussion. Jeg må sørge for at lave en evaluering af forløbet, men min egen fornemmelse er at det er gået godt og at de har lært noget. 

Kaffebønner.

Den forgangne weekend bød på kulturelle oplevelser af forskellig art. Selvom det var rigtig trist, var det interessant at se hvordan kvinderne mødte op i deres farverige kangaer ved den kirkelige ceremoni, der blev holdt for Lemi, for os der ikke tog turen hele vejen til hendes begravelse i Mwanza.  

Kaffen ristes over sagte ild.

I søndags var jeg på ”coffee tour” for at se, hvordan kaffebønderne oppe ad Kilimanjaro lever og arbejder. Turen var tilrettelagt, så man prøvede at plukke kaffebønner, fjerne skaller, riste, male og til sidst koge sin egen kop kaffe. Det var både sjovt og lærerigt.  

Ahh.

Liv og død går hånd i hånd

Normalt er der masser af liv på KSP på denne tid af døgnet – studerende og undervisere på vej til timer, havemænd der trimmer planter eller noget tredje. Men i dag er her helt stille. Al undervisning er aflyst og de studerende holder sig indenfor på kollegierne for at sørge over tabet af deres studiekammerat, Lemi fra 2. årgang, som døde på hospitalet i går.

I sidste weekend fik hun malariasymptomer og tog derfor noget malariamedicin af sulfadoxine/pyrimethamine-typen. Det var førstevalg som malariabehandling for 15 år siden, men ikke længere. Så vidt jeg kan forstå har hun taget det flere gange uden problemer.  I sjældne tilfælde kan denne type medicin fremkalde en allergisk reaktion – Steven Johnson Syndrom, og i søndags begyndte hun at få symptomer.  Hun blev derfor indlagt og i ugens løb er hendes tilstand blevet værre og værre. Steven Johnson Syndrom er en reaktion hvor hud og slimhinder går i stykker (toxisk epidermal nekrolyse). Mht. behandling kan man ikke rigtig gøre andet end at stoppe behandlingen med det lægemiddel, som forårsager reaktionen. Og sørge for at patienten får rigeligt med væske.  

Jeg var på hospitalet og besøge Lemi i tirsdags, og jeg har aldrig set noget lignende. Hendes hud var helt ødelagt, og hun kunne ikke længere åbne øjnene. Mens jeg var der blev hun flyttet til intensive care, fordi sårene på hendes spiserør gjorde det umuligt for hende selv at spise.  Senere på dagen forlød det at hun var i bedring, men i går eftermiddags kom matron-Joyce forbi min lejlighed for at fortælle at hun var ”passed away”. Utrolig trist. I går aftes kl. 21 var der kaldt til bøn, hvor der blev sunget og en præst sagde nogle ”comforting words”.

En af de første dage efter min ankomst til Tanzania kørte jeg med Bernd ind til byen. Jeg bemærkede, at der langs vejen lå den ene biks efter den anden, hvor der blev fremstillet kister. ”Det er en god forretning”, fortalte Bernd, ”her tæt på Kilimanjaro Christian Medical Center (KCMC). Life and death goes hand in hand here in Tanzania”. Denne uges begivenheder har bekræftet, at det er sandt. 

Filmovertrækning, fodbold og vandfald

Overtrækningsudstyr studeres.

Det har været endnu en uge med knald på her på KSP. De første par dage gik med at rette eksamensopgaver (hvilket tager lang tid!) og forberede undervisning til næste uge. I løbet af mandagen ankom de tre repræsentanter fra BASF, som skulle undervise på kurset i filmovertrækning, der forløb fra onsdag til fredag. Det viste sig at den ene, Maureen, oprindelig kommer fra Nigeria, men har boet de sidste 16 år i Birkerød. Så hun snakkede perfekt dansk. Onsdag morgen ankom kursisterne – Tanzania, Kenya og Uganda var repræsenteret og deltagerne kom både fra regulatoriske instanser, universiteter og medicinalfirmaer for at blive klogere på, hvordan man overtrækker tabletter.  Hele dagen forløb med forelæsninger om teorien bag filmovertrækning (iblandet en vis del reklame for BASFs produkter, men det holdt de nu på et rimeligt niveau). Torsdag kom så den del der var mest spændende for os fra KSP, nemlig den praktiske del i vores Industrial Pharmacy Teaching Unit med vores placebo tabletter. Heldigvis klappede det hele og vi fik lavet nogle flotte lilla tabletter. Fredag var der igen forelæsninger.

Også om aftenerne har der været fuldt program. Et par af aftnerne var vi ude og spise med BASF-folkene, og onsdag aften havde Kilimanjaro Mountain Club arrangeret et foredrag hvor en læge fra England fortalte om hvordan han og en ven havde tilbragt årets første 4 måneder med at cykle 7000 km ned gennem Østafrika. Ganske interessant. 

3. årgang i de gule trøjer. 

Bananplantage i Marangu.

I går, lørdag, gik det løs fra morgenstunden med venskabsfodboldkamp mellem KSPs 1. og 3. årgang, som endte 3-1 til 3. årgang. Lone, som du kan se, bliver de gule trøjer stadig flittigt brugt. Efter kampen havde en af de 1. års studerende arrangeret en tur til Marangu – en landsby der ligger i regnskoven på vej op ad Kilimanjaro – for at se på vandfald. Marangu = place of water. Det blev til nogle gode timer, inden turen gik tilbage til Moshi i rette tid til at nå Danmark – Holland kampen. Jeg så kampen hos directoren for Saint Luke Foundation – Bernd, som er fra Tyskland og hans kone Païvi. Efter DK-kampen var der et ryk-ind af tyskere, som satte en projekter op, så Tyskland – Portugal kunne følges i storformat.  Det kræver nogle specielle kanaler at kunne se EM-kampene, så jeg tror Bernd og Païvi får mange gæster i den kommende tid. 

Ndoro water fall, Marangu.

Kamæleon.

Mountain bike – safari II

Lørdag aften ringede Nsabo og spurgte om jeg var klar på en cykeltur dagen efter. Jeg har efterhånden lært, at man ikke skal planlægge alt for mange ting i forvejen, for det ender altid med at der sker et eller andet, selvom man ikke på forhånd har lagt nogen weekendplaner. Så jeg var helt klar på en søndags-cykeltur. Denne gang gik turen til TPC – en stor sukkerrørsplantage/ sukkerfabrik, der blev startet af et dansk firma i 1930’erne og siden, i 1980, overtaget af Tanzanias regering. 

Nsabos cykel på vej over broen.

De første 7-8 km frem til TPCs gate gik af jordveje, men da vi først var på TPCs område foregik resten af turen af en lang, lige asfaltvej forbi kilometervis af sukkerrørsmarker – ca. 17 km var der frem til fabrikken og TPC Club, som var målet. Tilmed gik det nedad hele vejen, så det var en noget nemmere cykel-safari, end den første vi bevægede os ud på til Materuni Falls. Ikke desto mindre bød turen på uforudsigelige oplevelser. På et tidspunkt punkterede Nsabo og der var ikke nogen af os der havde lappegrej med. Så langt øjet rakte var der ikke andet end sukkerrørsmarker, så jeg havde svært ved at se, hvordan vi skulle fikse det problem. Men det viste sig, at der lå en landsby ikke så langt derfra, som huser mange af arbejderne fra TPC. Der kunne man godt få lappet en cykel. Det krævede dog, at man krydsede en noget tvivlsomt udseende hængebro samtidig med resten af landsbyens befolkning, som var på vej fra kirke. 

Resten af turen gik problemfrit og vi var fremme ved TPC Club lidt over to. Der blev afholdt golfturnering den dag, så efter en velfortjent frokost hang vi ud og så på golfspillet. Der kom også et par af Nsabos venner (i bil) og drak et par øl med os i eftermiddagssolen, super hyggeligt. Sidst på eftermiddagen overværede vi præmieoverrækkelsen, inden cyklerne blev manøvreret ind i bilerne, og vi kørte hjem til Moshi. Med tanke på hvor meget det gik nedad på udturen, tror jeg det var en god disposition at blive kørt hjem…

Coffee shop hopping

Union Café.

Lørdag besluttede jeg mig for at besøge nogle af de coffee shops, som Moshi er berømt for. Jeg har været på Union Café flere gange, som er den nyeste og den mest moderne. Nu var det så på tide også at prøve de lidt ældre og mere laid back steder.  Det blev til en latte + frokost hos Coffee Shop og milkshake hos Kilimanjaro Coffee Lounge i selskab med Barack Obama og ”Dreams from my father”. Interessant at læse om den unge Obamas tanker om racer, når man befinder sig i Afrika, hvor han hans far kom fra. Og dejligt med en god kop kaffe på sådan en lørdag.

Gadebillede - Moshi på en lørdag.

Coffee Shop.

Kilimanjaro Coffee Lounge.

Kilimanjaro Coffee Lounge ligger lige overfor det store marked.

Arbejd arbejd

Dilisi med eksamenssæt.

Der har været gang i den på jobbet i denne uge. Hver dag har der været continuous assessment tests for de studerende fra 9-11.  Jeg sad vagt med mandagens eksaminer i dispensing (1. årgang), farmakognosi (2. årgang) og kvalitetssikring og kvalitetskontrol (3. årgang).  Prøverne blev afholdt i de to største klasselokaler og årgangene var blandet for at minimere mulighederne for at snyde. Det var meningen at lokalerne skulle have været gjort klar om fredagen, men det var ikke sket. Så mellem 8:30 (efter morning prayer) og 9 løb de studerende rundt efter borde og stole. 9:10 var vi så klar til at gå gang. 

Om onsdagen var der prøver i farmaceutisk kemi I og III for 2. og 3. årgang, samt anatomi for 1. årgang. Jeg havde lavet eksamenssættet til 3. årgang, hvilket gjorde det ekstra interessant at sidde vagt den dag og iagttage de studerende.

Der svedes.

Bagefter gik jeg direkte over i Industrial Pharmacy Teaching Unit (IPTU), hvor jeg havde lovet at hjælpe min kollega, Loti, med at producere 50 kg placebotabletter. De skal bruges i næste uge, hvor et hold tyskere fra BASF kommer og holder et kursus i overtrækning for industri og andre interesserede i Østafrika. Desværre har det været lidt svært at tiltrække deltagere, men der kommer omkring 10 stykker. 

Så skal der granuleres.

Loti var netop færdig med at afveje de forskellige indholdsstoffer da jeg ankom, og vi gik derfor i gang med at fremstille bindemiddel-opløsning. Det tog ret lang tid, eftersom vi ikke havde omrøringsudstyr i den rigtige skala, men det lykkedes til sidst og så blev der granuleret i intensivblander og tørret i fluid bed dryer, hvorefter vi gik til frokost ved 16 tiden. Bagefter sigtede vi granulatet, hvilket også tog lang tid, for der var blevet dannet nogle hårde klumper (jeg sendte en kærlig tanke til NeuroSearch og den række af forsøg vi satte i gang for at undersøge, hvorfor pulver klumper). Så vi udskød selve tabletproduktionen til næste dag, hvor det lykkedes at få lavet nogle fine, hårde tabletter.  I dag har den så stået på rengøring af apparatur til formiddag, og i eftermiddag står den på retning af eksamensopgaver. Og så er det vist på tide at holde weekend.

Tilbage på pinden

Praktikanter instrueres i, hvordan den mikrobielle
renhed af drikkevand testes.

I næste uge er der continuous assessment tests for alle årgange her på KSP og meget af undervisningen har derfor ikke været afholdt i den forgange uge, fordi de studerende gerne ville have tid til at forberede sig. Kemiprøverne ligger onsdag og torsdag, så Nsabo og jeg skal have strikket nogle spørgsmål sammen i løbet af i morgen (mandag). Den frigjorte tid i sidste uge brugte jeg til at kigge med over skulderen, da der blev udført mikrobiel test af drikkevand fra West Kilimanjaro. Vi havde besøg af to praktikanter fra Arusha, som fik lov at hjælpe.  Min kemikollega, Nsabo, og jeg gik også en tur i kvalitetskontrol laboratoriet, som han også er ansvarlig for. Det trænger til en kærlig hånd, så vi forsøgte at få et overblik over, hvordan det kan gribes an i den kommende tid. Vi var også forbi rektors kontor og vise ham de molekylebyggesæt, som FuG har fået samlet ind og som jeg kunne hente herned i forbindelse med visitten i DK. Ind til videre har vi haft 3 sæt til rådighed: 2 fra Lone + mit eget gamle. Det er lige i underkanten, når 30+ elever skal undervises i geometri og konformationer, så det var super godt at flere reagerede på facebook-indsamlingen og donerede deres sæt. 11 stk. fik jeg med herned J.

Rektor modtager molekylesæt indsamlet af FuG.