Regntid

Bønnemark i aftenlys.

Nu er regntiden godt i gang her i Tanzania. Den var en lille måned forsinket, men mod slutningen af marts begyndte det at regne. Der kommer nogle ordentlige skyl ind i mellem, mest om natten. Og afgrøderne skyder op rundt omkring på markerne. Her i Moshi-området dyrkes der primært majs og bønner, mens banan – og kaffeplantagerne trives på ”the slopes of Kilimanjaro”, dvs. lidt højere oppe af bjerget.

I Moshi er det ret tørt i forhold til mange andre steder. F.eks. regner det meget mere i Arusha, som ligger en times kørsel herfra (og 500 m højere, 1300 m vs. 800 m i Moshi). Dette afspejles tydeligt i højden af majsmarkerne, som stiger jævnt når man bevæger sig fra Moshi mod Arusha.

Regn!

For tiden er det ofte overskyet, og det betyder at
temperaturen er betydeligt lavere, end da jeg ankom for et par måneder siden.  Når solen en gang imellem kigger frem, kan det dog stadig være ret varmt. Det er sæson for avocadoer, som kan købes store, lækre og spiseklare for halvanden krone. Desværre sluttede mangosæsonen, til min store fortrydelse, med udgangen af februar.  

Union Day

Den 26. april er Union Day i Tanzania, hvor man fejrer at Tanganyika (fastlandet) og Zanzibar blev forenet til ét rige for 48 år siden. Tanzanias flag er i dag afledet af de oprindelige flag for Tanganyika og Zanzibar. Union Day er national helligdag, og i Dar es Salaam er der optog mm., som kan følges på TV. I Moshi foregår der ikke noget specielt – her nyder man bare, at man har fri fra arbejde/skole. Oven på små tre uger med fuld knald på undervisningen, nød jeg også en dag uden det store på programmet; arbejdede lidt, hyggesnakkede med de studerende, og om aftenen holdt sister Zita lidt afskedshygge, fordi hun skal hjem til Nigeria, hvor hun kommer fra, de næste 7 uger. 

På tirsdag den 1. maj har vi fri igen, men så er det også slut med forårs-helligdagene i Tanzania.

I dag er der sket det fantastiske, at kollega Nsabo har lånt mig sin gamle cykel – en mountain bike, der kan klare de hullede (jord)veje. Tænk hvilken fantastisk følelse af frihed, en cykel kan give! Her til eftermiddag cyklede vi rundt i nabolaget, så jeg kunne se det gode sted at hente samosas og pizza og vi nåede også ned til floden. Skønt at cykle igen! Det er dog langt fra alle steder, jeg tør at cykle, for trafikken kan være ret vild nogle steder. Så hvis jeg f.eks. skal cykle ned til byen, bliver det af en længere, alternativ rute, end den man ville tage i bil.  

Undervisning

Kemilærekontoret I

Nu er jeg for alvor kommet i gang med at undervise. Det er super fedt og samtidig en stor udfordring. Jeg underviser 2. og 3. årgang i pharmaceutical chemistry, sammen med kemilæreren, Nsabo. I curriculum-hæftet, kan man se hvad det er meningen de skal lære – i grove træk. Jeg spurgte i starten, om han havde en plan over, hvad de cirka skal lære hvornår. Det var der ikke. Han tager ugerne som de kommer. Sagen er, at han ud over kemien også underviser i computer application for 2. og 3. årgang, og samtidig er øverste ansvarlige for kvalitetssikringslab. Derudover er han den der ved mest om computere og bruger derfor halve og hele dage, når internettet ikke fungerer. Og så har han to børn på 3 måneder og halvandet år. Dvs. at der er nok at se til. Så vi tager det ad hoc og holder små korte møder om de kommende dage. Vi har aftalt at vi foreløbig afholder ”team teaching”, hvor vi begge er tilstede i det omfang, det kan lade sig gøre. I fredags måtte han f.eks. afsted hele dagen og indsamle vandprøver i nærområdet, som testes for bakterier her på stedet. Så der underviste jeg 2. årgang alene.

Kemilærekontoret II

Udover mig er her 5 faste undervisere, som alle har forskellige opgaver at tage sig til ved siden af. En har f.eks. fået til opgave at opgradere biblioteket, samtidig med at han skal udføre opgaver i Industrial Pharmacy Teaching Unit, f.eks. den opskaleringsopgave, som fandt sted i marts – udover undervisningen. Så det kan være svært at få det hele til at nå sammen. Da de første to danskere var hernede i 2010 foreslog de, at man forsøgte at lave nogle mere realiste skemaer. I forhold til 2010-skemaerne er der nu 2 undervisningstimer mindre per dag, så der undervises fra 8:30 – 15:30 og ikke 8:00-17:30.

For mange af de studerende er det at få en uddannelse helt afgørende for deres levevilkår i fremtiden. Så de er taknemmelige for at blive undervist på et helt andet plan end man oplever hjemme i DK. Der er man som studerende også bevist om at uddannelse er vigtigt, men man tager tingene meget mere for givet. Her på KSP kan man ikke være sikker på, at der dukker en lærer op til den skemalagte time, så de er taknemmelige over al den undervisning, de får.

Gratis kaffe til arbejdet

I det hele taget er de studerende rigtig søde. De synes, det er enormt spændende, at jeg er her, og de vil gerne snakke og hjælpe mig med forskellige ting. I forhold til at lære dem at kende og lære deres navne er det en stor fordel at jeg bor her på compounden sammen med dem. Det er lettere at lære deres navne når man møder dem i små grupper, end når de sidder 30 i et klasselokale. Jeg lægger nogle undervisningsbilleder ud senere, når jeg har lært dem bedre at kende.

 Alt i alt er det mit indtryk, at det er en god uddannelse de får her på KSP.  De bliver undervist i mange gode og relevante fag. Og der er brug for dem, når der er færdige. Tallene varierer alt efter hvor man kigger, men et er sikkert: Der er alt for få pharmacy technicians i forhold til Tanzanias befolkning på 40 mio. 

Hash

Majsmark for foden af Kili.

Søndag eftermiddag deltog jeg for første gang i et såkaldt hash. Her er der tale om et fænomen, som udøves rundt omkring i verden på steder, hvor der bor mange expats. På nettet har jeg fundet følgende: ”Hashing originated in December 1938 in Kuala Lumpur, when a group of British colonial officers and expatriates began meeting on Monday evenings to run, in a fashion patterned after the traditional British game of "Hare and Hounds" or paper chase, to rid themselves of the excesses of the previous weekend.” 

I Moshi videreføres denne tradition i form af et løb, der finder sted hver 2. søndag – ny rute hver gang. Arrangørerne lægger melspor ud (også falske!) som deltagerne følger på en rundtur på ca. 8 km. Dem der løber turen (de færreste) fortæller dem der går (de fleste), hvilken vej, der er den rigtige. I mål serveres øl, vand og snacks. Det koster 3000 TSH, dvs. ca. 12 kr, at deltage.

På vandring blandt køer og geder. 

Søndagens hash foregik udenfor Moshi, efter afkørslen til Machame, og der gik vi en stor gruppe på min. 50 mennesker mellem marker og langs floden. En del af vejen fulgtes vi med køer og geder og deres vogtere. På et tidspunkt kom vi forbi nogen huse, hvor der boede en lokal familie. De stod alle udenfor husene og så de mange wazungu (hvide mennesker) marchere forbi. Nogle gange tror jeg, de synes vi er godt tossede. Vi var tilbage ved bilerne ved 17:30 tiden og kunne nyde en kold øl og synet af Kili, der kiggede frem mellem skyerne – smukt. 

Kili og kolde øl.

Nairobifluer

Nu er regntiden startet, og med den er antallet af insekter mangedoblet. Her er mange slags, jeg aldrig har set før, bl.a. de såkaldte nairobifluer, som er endnu et element at tage sig i agt for. De stikker ikke, men hvis de bliver bange, udskiller de en væske der indeholder toksiner, som kan forårsage en toksisk reaktion i huden. De er nemme at kende – de er røde og sorte og ligner mere myrer end fluer. Man ser jævnligt en eller to, men de sidste dage har en hel sværm taget bolig på og omkring døren ind til bygningen, hvor jeg har kontor. Hvilket ikke er så rart hvis man enten er den første der kommer eller den sidste der går, for så skal der kæmpes med både en yderdør med hængelås og så endnu en dør, mens fluerne kravler omkring en. Fredag aften besluttede jeg mig for at trodse faren og gå på kontoret for at gå på nettet. Nervøst kiggende rundt til alle sider famlede jeg med de forskellige låse.  

Jeg troede, det var lykkes at undgå fluerne (jeg mærkede i hvert fald ikke noget), men da jeg senere var på vej i seng opdagede jeg, at jeg var lidt rød og hævet på højre side af næsen. Næste morgen var udslættet forværret og toppet op med sekret, der ligner små bumser. Jeg ser farlig ud. Men det er tilsyneladende ikke farligt, og folk bliver heldigvis ikke bange når de ser mig. De siger bare: Uh, nairobifly? Der er vist ikke andet at gøre end at tage det som en del af the African experience…

Påskeferie

Er netop hjemvendt efter nogle skønne, skønne dage ved Tanzanias østkyst. Med sol, strand og palmer! Og is i stedet for chokoladeæg.

Selvom religionerne er blandet i Tanzania med ca. 1/3 kristne, 1/3 muslimer og 1/3 stammereligioner, er det de kristne helligdage der er ”public holidays”. Så der var dømt forlænget påske-weekend for alle KSP’er. Bernd (tysker, som er director of SLF/KSP) og hans kone Païvi (finne) havde booket sig ind på Peponi Beach Resort ved Pangani, og tilbød at jeg kunne køre med til kysten, hvis jeg kunne finde et sted at bo. Det er ret populært at tilbringe påsken på strandene nord og syd for Pangani. Jeg skrev fluks til Peponi, som både har bandas (en slags bungalow) og camping, og spurgte om det på nogen måde var muligt at booke sig ind. Der var én mulighed tilbage: ”The caravan”, som værtsparret, viste det sig, boede i da de først kom hertil. Så sådan blev det.

Stedet lå helt ud til stranden omgivet af kokospalmer. Mulighederne for at bade var styret af tidevandet, som derfor lagde nogle faste rammer for dagene: Kl. 06 var det stadig højvande nok til at man kunne svømme og samtidig var solopgangene fantastiske. Så morgensvømning i solopgangen var første punkt på dagsordenen. Derefter blev der slappet af ved poolen, i hængekøjen eller på stranden. En lille lur var ofte påkrævet, når nu man stod så tidligt op! Og mellem 16 og 18 var det igen godt at svømme.

Påskelørdag var jeg med på udflugt med den lokale fiskerbåd til en tidevands-ø, der kun eksisterer ved lavvande. Kridhvidt sand og turkisblåt vand. Utrolig smukt! Og på vej dertil blev der kastet anker ved to forskellige rev, hvor vi snorklede og så på farverige fisk og koraller.   

Det viste sig hurtigt, at stort set samtlige gæster på Peponi var expats fra Moshi (og nogle enkelte fra Arusha). Primært tyskere og amerikanere. Det var ret inspirerende at høre om de mange forskellige projekter, folk arbejder på. Og responsen på farmaciundervisning på KSP var at det lød ”awesome”! Så det var tilsyneladende også et godt sted at tage hen i forhold til at møde nogle flere, man kan hænge ud med i Moshi.

Vel hjemme igen er jeg mere end klar til for alvor at komme i gang med undervisningen. Den seneste tid er gået med forberedelser af bl.a. kemiforelæsninger, hvilket har været fint, men nu glæder jeg mig til at få fingrene i suppen!  

Weekend

Sister Zita havde arrangeret, at SLF’s driver ville køre hende ind til Moshi lørdag formiddag kl. 10. Der er ca. 4 km. Jeg kørte med og blev sat af ved den ATM, hvor der er størst chance for at visa-automaten fungerer. Automaten var imidlertid omringet af en stor gruppe svenske turister – helt tydeligvis på vej på Kili - som forsøgte sig med alle andre kort end visa. Så da det endelig blev min tur, var maskinen i stykker. I stedet gik jeg hen til Vodacom, hvor jeg hoppede i kø fra stol til stol og kom ud derfra en time senere med mobilt bredbånd. Så nu kan jeg selv styre, hvornår jeg er på nettet J. Derefter trissede jeg lidt rundt i byen og så på livet og købte nogle småting. Spiste pizza og drak en Kili-øl til frokost. Jeg sluttede af med indkøb i Aleem’s Grocery, og der mødte jeg Dirk (tysker, som også er på KSP (ind til maj)). Så det endte med at jeg også fik et lift hjem.

Søndag morgen bankede det på døren kl. 8:45. Et par studerende var på vej i kirke. Det var tilsyneladende rygtedes at jeg ikke var i kirke sidste søndag, fordi jeg ikke var klar over hvor og hvornår. Det var der så taget hånd om. Så afsted gik det – uden morgenmad. Gad vide om jeg på et tidspunkt vænner mig til det her med, at man ikke aftaler tingene på forhånd. Bruno og Glory hed de to 1. årsstuderende, som var utrolig søde. Vi kørte i dalla-dalla (lille ”rugbrøds”-bus, som kører, når den er fyldt) til en stor, lutheransk kirke. Gudtjenesten var en stor oplevelse. Live musik, gospelsang, bøn hvor alle bad højlydt på en gang, lang prædiken af meget entusiastisk præst mm. Det hele på swahili. Glory var heldigvis meget sød til at fortælle mig, hvad der foregik. Vi var tilbage ved frokosttid.

Dalla-dalla-holdeplads. Den yderst til højre er ved at være klar til afgang. I baggrunden: Kili.

Om eftermiddagen tog jeg selvsamme dalla-dalla til YMCA, hvor der er et udendørs 25 m bassin = afkøling og motion på en gang. Det er nemt nok at hoppe på dalla-dallaen, når man skal fra KSP, for endestationen ligger lige udenfor. Man sætter sig bare i dalla-dallaen nærmest udkørslen og venter. Men når man skal tilbage er det noget andet. Der skal man forsøge at klemme sig ind i en dalla-dalla, der allerede er fyldt til bristepunktet. Folk sidder/står bogstavelig talt i lag. Men det har nu også sin charme.