De nære omgivelser

Jeg lægger lige nogle billeder ud af Saint Luke Foundation/Kilimanjaro School of Pharmacy, hvor jeg både arbejder og bor. ”Compounden”, som området kaldes, tilhører Saint Luke Foundation. Herunder hører KSP, Pharmaceutical Service Department (hvor der fremstilles injektionsvæsker og øjendråber) og et kvalitetssikrings-lab, der bl.a. tester drikkevand. I starten var jeg lidt forvirret over hvordan SLF og KSP egentlig hang sammen, for når man bare går rundt her, ville man ikke gætte at der foregår i.v. produktion i den ene bygning og kvalitetstestning i den anden (det er da også på et forholdsvist simpelt niveau). Så ind til jeg kom ind i de enkelte bygninger og fik syn for sagen, troede jeg, at det hele var KSP. Men KSP er altså en del af SLF. 

Mit kontor ligger i kvalitetssikringsbygningen. Jeg deler med ham der står for kvalitetssikring, som også er ham der varetager undervisningen i kemi. Der er ca. 100 m fra mit kontor til min lejlighed – skønt ikke at skulle tænke på transport. De KSP-studerende bor her også, i to kollegiebygninger (hvor jeg også boede i starten). Hele området er afgrænset og ved gaten er der vagter, der passer på os og åbner lågen, når biler skal ind og ud. Selvom vi bor mange her, er det et fredligt område og det føles nærmest som en oase, når man kommer fra den travle verden udenfor (det er min oplevelse, at der altid er mange mennesker på gaden). Og så er her masser af grønne træer og planter.

Kollegiebygninger

Kvalitetssikringslab + kontorer

Tv: Pharmaceutical Service Department, th: klasseværelser

Kantinen

Flot firben

Flyttedag mm.

Udsigt fra hoveddøren

I den seneste uge har her været rimelig stille. IPAT-kurset er slut, og de to undervisere, jeg skal kommunikere med omkring den kommende undervisning har været hhv. i Dodoma til kemieksamensmøde og i Liberien i den forgangne uge. Mandag aften fik jeg at vide at jeg kunne flytte fra kollegieværelset ind i den lejlighed som prof. Steve altid bor i, når han er her, og som også er den, Lone boede i under hendes FUG-ophold i 2010.  Den har køleskab, køkkenvask, køkkenskabe og to kogeplader, så jeg selv kan lave mad. Derudover er der toilet og bad og et pænt størrelse værelse med seng, skrivebord, skab, reol og lænestol. Det er ganske udmærket. Og dejligt at have et sted man kan kalde hjem.   

Mit hjem på KSP

Tirsdag var jeg inde i Moshi for at købe dagligvarer og ting til køkkenet. For et par måneder siden er der åbnet et stort supermarked, som nærmest minder om dem vi har i DK. Det føles lidt som snyd bare at tage derind, men det var bekvemt, når nu man både skulle have dåseåbner, kartoffelskræller, rengøringsmidler osv.  Ellers ligger der et mindre supermarked lige over for Hot Bread Shop (hvor de sælger brød), hvor man kan få de mest nødvendige dagligvarer, og frugt og grønt kan man få overalt langs vejene. I formiddags var jeg inde på det store marked i Moshi efter frugt og grønt. Lidt overvældende med alle de mange mennesker, der gerne vil have at man køber hos dem.

Product of TPI

I tordags tog vi en lille delegation på fire til Arusha, for at holde møde med Tanzania Pharmaceutical Industry Ltd., som er et halvt stats – halvt privateget foretagende, der producerer medicin til det tanzanianske marked. I sidste uge fremstillede de nogle pilotskala tabletter (20 kg) på vores udstyr her på KSP, så der var indkaldt til de-briefingmøde. Det var ret spændende at høre om hvordan det var gået, og bagefter så vi deres spritnye produktionslokaler, hvor de kan producere i op til 120 kg skala.  Det var samtidig en rigtig hyggelig dag, hvor vi både nåede en kop kaffe i Arusha før mødet, og dejlig frokost (pizza på Blue Heron) efter.

Nu er det blevet lørdag aften og for første gang er der ikke noget på programmet. Så jeg har hørt musik i mit nye hjem. Først Agnes Obel på computeren. Det kunne ikke genere nogen, tænkte jeg, selvom der kun er net i vinduerne. Men da jeg senere fik lyst til noget mere rocket på højere volumen,  satte jeg hørertelefonerne i. Jeg bor ved siden af sister Zita, som er nonne, og jeg er ikke helt klar over, hvordan hun har det med Carpark North, DAD osv. (selvom hun er utrolig sød, misforstå mig ikke). Rigtig god aften til alle derude…

Graduation

Fredag formiddag var der eksamen for Industrial Pharmacy Advanced Training-kursisterne, og lørdag formiddag var der graduation, som i år var slået sammen med graduation for de øvrige KSP studerende (ordinary diploma, som man opnår efter 3 år).  For første gang var det også besluttet at det var the graduates og ikke professorer/undervisere, der mødte op i ”cap and gown”. Det passede flere af os ganske fint, eftersom temperaturen hurtigt sneg sig op over 30 grader.

Klar til festivitas

Det var lidt svært at blive klog på om ceremonien startede kl. 9 eller kl. 10, men kl. 10 var der stadig rimelig tomt på stolerækkerne. Så begyndte folk imidlertid at indfinde sig, og ca. 10:20 ankom the guests of honor, en præst, en biskop, og en mindre delegation fra KCMC (Kilimanjaro Christian Medical Center, som ligger lige ved siden af KSP). Så kom the graduates ind under fanfare, og ceremonien kunne begynde.

The graduates

Først var der bøn og derefter fulgte en længere række taler. Rektor for KSP, Mlaki, påpegede at det nu er 10 år siden at de første 12 studerende blev optaget på KSP. Skolen er kommet langt siden da, og det står allerede nu klart for mig, at der er gang i mange initiativer for at højne niveauet indenfor farmaci. Bl.a. er der tale om i fremtiden at udbyde både bachelor og masteruddannelser, hvilket kunne være fantastisk. Men som kræver, at der bliver ryddet nogle sten på vejen. Prof. Steve fortalte om sin vision om at udbyde et masterprogram fra Purdue University, USA, på KSP. Repræsentanten for de KSP-studerende var mere jordnær og gjorde opmærksom på pladsproblemer og mangel på lærerkræfter og skolebøger.

High table

KSP principal, Mr. Mlaki

Diplomer udleveres

Class of 2012

Da talerne var til ende og the graduates havde fået beviser, håndtryk og knus var der musik og frokost for alle. Dertil vand og sodavand. Det var en rigtig hyggelig dag, som for mit vedkommende markerede afslutningen på de første to uger med IPAT-kursus og amerikanere. Nu skal jeg i gang med at finde ud af, hvordan de kommende måneder skal forme sig. 

Venter på regn

Sommeren i Tanzania har i år været meget varm og meget tør (ligesom på Afrikas Horn, hvor tørken førte til stor katastrofe). Men nu nærmer den sig sin afslutning, og alle går og venter på, at regntiden skal begynde. Den varer som regel fra marts til maj. Markerne er gjort klar, så der kan sås, så snart regnen falder. Faktisk har flere allerede lagt frø i jorden, fordi vi for en uge siden havde en hel nat med regn. Men siden er der ikke faldet en dråbe.

Klargjorte marker

Et andet stort problem relateret til regn er at en stor del af elektriciteten i Tanzania produceres ved vandkraft. Derfor er landet pt. plaget af hyppige strømafbrydelser, fordi der ikke er strøm nok. Her på stedet er vi ikke så hårdt ramt, måske fordi vi ligger lige ved siden af et stort hospital. Men når strømmen går, ryger internettet og så er man afhængig af at en eller anden genstarter den centrale router.  Så vi kigger også langt efter regnskyerne. Måske skulle man forsøge sig med en lille regndans…?

Safari

Egentlig havde jeg tænkt mig at tage den lidt med ro mht. turistaktiviteter, i hvert fald i starten.  Men når nu man får en safari serveret på et sølvfad, så skulle man da være et skarn, hvis man sagde nej tak.  To af de amerikanske professorer, Fran og Ralph, har ikke været i Afrika før, og derfor syntes søster Zita og Steve at der måtte ske et eller andet her i weekenden, eftersom vi stort set ikke forlader KSPs område i hverdagene. Så de havde arrangeret en lørdag-søndag tur til Ngorongorokrateret.

Lørdag formiddag var der midtvejseksamen for kursisterne. Jeg sad eksamensvagt, mens de andre holdt et møde ang. muligheden for at installere et kvalitetssystem her på stedet. Om ikke andet, så et der kan bruges i undervisningsøjemed.  Efter frokost blev vi hentet i land cruiser, hvorefter vi kørte hele eftermiddagen og var fra fremme i Karatu ved spisetid. Vi overnattede på Karatu lutheran hostel, og kl. 6 næste morgen var der afgang mod krateret.

Ngorongorokrateret er en nedsunket vulkan (caldera), med et krater på 20 km i diameter. Her findes både græsland, skov og en saltvandssø, og pga. dette attraktive miljø er krateret hjemsted for over 20.000 vilde dyr.

Når først man er inde i nationalparken, foregår transporten på hullede jordveje. Det er ikke noget problem, når man kører i land cruiser. Men hvis man skal til Nairobi (hovedstaden i Kenya), er der ikke andre muligheder end at køre på de samme veje, hvilket er skæbnen for en del større lastbiler. 

Vi var nede i krateret ved 7:30 tiden og fik en flyvende start med to løver, en han og en hun, der lå og slappede af. Måske havde de lige spist morgenmad… Vi havde nogle fantastiske timer dernede med gnuer, bøfler, næsehorn, elefanter, flamingoer, hyæner, vortesvin, zebraer og løver, ind til vi forlod krateret ved 14-tiden og satte kursen mod Moshi.

Industrial Pharmacy Advanced Training Program

Mandag morgen gik to-ugers kurset i regulatoriske dokumenter i gang.  Kurset er en del af Industrial Pharmacy Advanced Training Program, som består af 4 moduler. Dette er det sidste af de fire moduler i denne omgang, så om alt går vel, skal der holdes graduation for en del af deltagerne næste lørdag. Her er ca. 30 deltagere som kommer fra en række afrikanske lande; Tanzania, Kenya, Uganda, Zimbabwe, Ghana og Nigeria. De arbejder i lægemiddelvirksomheder eller regulatoriske instanser, og de fleste af dem har gode uddannelser i rygsækken fra Europa eller USA.  Så det er en privilegeret flok. De er enormt søde og engagerede, og spørge/diskussionslysten er stor under forelæsningerne og når der laves gruppearbejde. Det er alle tiders!

Gruppearbejde

Da midlerne til lægemiddeludvikling er små i Afrika, bliver der på kurset fokuseret på, hvilke dokumenter der skal udarbejdes for at tage generika (kopimedicin) på markedet. F.eks. er der flere HIV-præparater, som det ville give mening at kopiere.

Fremlæggelse

Jeg har været til stede under en stor del af kurset ind til nu, og blev den første morgen under de indledende bemærkninger introduceret af Steve som ”the scribe”. Jeg var ikke helt klar over hvad dette indebar, men tjansen går ud på at tage essensen af de mange flip-over præsentationer, kursisterne laver omkring Abbreviated New Drug Application (ANDA) og Quality Overall Summary (QOS), og skrive det sammen i et par dokumenter, som de kan få med hjem som eksempler på, hvordan disse dokumenter skal se ud. En ganske spændende opgave, som kræver alle de talenter jeg har nået at tilegne mig på NeuroSearch i forhold til hvad regulatoriske dokumenter skal indeholde.

Dvs. at der arbejdes for føden, som ind til videre bliver serveret tre gange om dagen. I det hele taget er tilværelsen her mens kurset kører ret hotelagtig. Kurset kører fra 8:30 om morgenen til ca. 18, og så er der altid lige et par ting at tage sig til om aftenen. Så livet er tilrettelagt, så man ikke behøver at bekymre sig om noget som helst andet. Det holder nu ikke helt i mit tilfælde, eftersom jeg gerne skulle prøve at få en hverdag op at køre samtidig. F.eks. har jeg holdt et par møder med nogle af de andre ansatte, og i dag er min residence permit gået i orden.

Nå, mon ikke det var det for nu – jeg må tilbage til min scribing.

Morgen-gåtur

Man skal tidligt op, hvis man vil have et glimt af Kilimanjaro.  Og selv da er der ingen garantier – langt det meste af tiden er bjerget indhyllet i skyer. Chancerne er størst tidligt om morgenen og lige inden solnedgang, men der kan gå flere dage, hvor bjerget slet ikke kommer frem. Derfor var jeg meget tilfreds, da jeg på dag 2 bevægede mig ud på en tidlig morgentur og fik dette fantastiske kig lidt nede ad vejen fra KSPs område.

Kilimanjaro. Kipo peak til venstre, Mawenzi peak til højre.

Ankomst

Så er Tanzania-eventyret skudt i gang! I går morges – meget tidligt – satte jeg mig i flyveren med kurs mod Kilimanjaro Airport. Flyturen foregik i dagtimerne, og da jeg havde plads ved vinduet, og det samtidig var en klar dag over både Europa og Afrika, var jeg godt underholdt med at kigge ud over Alperne, det græske øhav og ørkenlandskaberne i Egypten og Sudan. 

Velkommen til vores hjem

Med flyet fra Amsterdam var også professorer fra USA, som skal afholde et to-ugers kursus i regulatoriske dokumenter. I lufthavnen blev vi budt hjertelig velkommen af søster Zita fra KSP og kørt til skolen, hvor vi hver især fik anvist vores værelser. Jeg er foreløbig indkvarteret på kollegiet, hvor de studerende bor, i et udmærket værelse med eget toilet og bad. Og et meget fint velkomst-skilt på døren.  Karibu kwetu; velkommen til vores hjem.

Vi spiste sen aftenmad i kantinen: tanzanianske chapatis med bønner og spinat, og så blev kasserne med kursusmateriale sendt fra USA inspiceret. Det kursus der skal køre de næste par uger er en del af Industrial Pharmacy Advanced Training Program, ledet af Stephen Byrn, Joe Fortunak og søster Zita. Der er tale om advanced training, som finder sted her på KSP to gange om året i marts og august. Dvs. at diplomuddannelsen, som jeg skal undervise på, først starter om 2 uger. Derfor er planen at jeg følger undervisningen i regulatoriske dokumenter (en god mulighed for at blive klogere!), samtidig med at planlægningen af den kommende undervisning så småt går i gang. Jeg tror det bliver rigtig godt.

Velkomstmiddag

Kursusforberedelser

Dagen i dag er gået med gudstjeneste, rundvisning på området, lækker frokost på indisk restaurant og briefing inden kursusstart i morgen.