Problembaseret læring

Da jeg startede som studerende på Farmaceutisk Højskole var begrebet ”problembaseret læring” meget hipt. Og forholdsvist nyt (tror jeg). Igennem studietiden er jeg derfor løbende blevet udsat for forskellige former for problembaseret læring. Da jeg så blev ph.d. studerende og blev sendt på kursus i universitetspædagogik, lærte jeg selv, hvordan man praktiserer problembaseret læring. Så der gik ikke mange uger her på KSP, før jeg øjnede muligheden for at snige noget problembaseret læring ind i undervisningen. Idéen er at de 2. og 3. årsstuderende, som jeg underviser i farmaceutisk kemi, skal udarbejde projekter, hvor de skal søge information, f.eks. om bestemte lægemiddelstoffer. Projektet omfatter både farmaceutisk kemi og faget ”computer application”, i og med at de studerende også skal aflevere et word dokument og udarbejde en power point præsentation. Jeg introducerede idéen for min kemi-kollega, som var helt med på den. Og da jeg ved en tilfældighed mødte rektor, da jeg var ved at kopiere projektbeskrivelserne, var hans respons: Tillykke, det er lige præcis den type undervisning, vi tilstræber. Så det virkede jo umiddelbart lovende. Nu er de studerende godt i gang, og det bliver spændende at se, hvordan de løser opgaven. Vi har lagt op til at der er fri vejleding, men det er ikke meget, de har gjort brug af os. Så vi må se, når jeg kommer tilbage fra DK.

Om få timer går turen til Kbh., idet Esther-schwester skal giftes næste lørdag. Det kan én jo ikke gå glip af. Og når nu skæbnen vil, så glæder jeg mig faktisk ret meget til at kunne bruge lidt tid med familie og venner, her hvor jeg er ved at være halvvejs i Tanzaniaeventyret.

Jeg lægger et billede op af Joyce, der er ”matron” her på SLF.  Hun bor i nabolejligheden lige rundt om hjørnet, og hun er ret god til at lave mad. Hvilket jeg har nydt godt af her på det sidste. Her ses hun i færd med at klargøre bønnerne til morgendagens måltid.