Afsked

Compounding.

Den sidste uge på KSP gik lynende hurtigt. Der var ”end of semester” test  i den uge, så der var eksamen hver dag. Og eftersom både Nsabo og Wensaa var blevet sendt til Dodoma med få dages varsel for lave de ministerielle ”qualifying exams”, som de studerende skal tage i august, var vi ikke mange til at tage eksamensvagterne. Så jeg gik vagt hver dag. Det er jeg ved at være ret god til efterhånden. Ligesom ved de tidligere tests var der tale om 2-timers tests uden hjælpemidler. Undtagelsen var eksamen i compounding, som er en praktisk eksamen for 1. årgang, hvor de studerende skal fremstille emulsioner, mixturer og lignende.

Efter compounding eksamen.

På min sidste dag, i torsdags, var jeg sat på som vagt ved compounding eksamen. Jeg var ikke helt tryg ved situationen, da jeg ikke har deltaget i compounding undervisningen og dermed ikke kender laboratoriefaciliteterne eller de metoder, der undervises i, særlig godt. Det blev da også en lidt stressende affære, hvor jeg både skulle tjekke de studerendes beregninger og tjekke at de kunne finde ud af at måle og veje rigtigt af. Det skulle der gives karakter for løbende, så det var med at holde hovedet koldt når 5 forskellige studerende gerne ville have tjekket 5 forskellige ting på samme tid. Nå men det gik da rimeligt, og bagefter ville de studerende gerne have taget billeder, da det var deres sidste dag i compounding lab. Så vi afsluttede med en munter foto-session. 

Joyce og jeg hos sister Zita.

Onsdag eftermiddag tog Loti med over til Mukesh for at drikke en sidste øl, og om aftenen havde mine to nærmeste naboer, sister Zita og Joyce arrangeret et lille afskedsarrangement hos Zita med dejlig mad. Om torsdagen havde rektor Mlaki arrangeret afskedsfrokost i kantinen for alle ansatte, hvor der blev serveret en udvidet version af torsdags-frokostmenuen, som normalt består af ris med bønnesovs. Han holdt en fin tale og de forærerede mig en stor bog med flotte billeder af Tanzania, som alle havde signeret. Mlaki lagde i sin tale vægt på, at jeg nu er en del af KSP-teamet og altid er velkommen til at vende tilbage. Det bliver jeg helt sikkert også nødt til, da KSP med alle dets ansatte og studerende virkelig er krøbet ind under huden på mig. Det har været fantastiske fem måneder, som nok har budt på en del frustrationer, men som alt i alt har været utrolig givende, både fagligt og personligt. 

Saint Luke staff.