Liv og død går hånd i hånd

Normalt er der masser af liv på KSP på denne tid af døgnet – studerende og undervisere på vej til timer, havemænd der trimmer planter eller noget tredje. Men i dag er her helt stille. Al undervisning er aflyst og de studerende holder sig indenfor på kollegierne for at sørge over tabet af deres studiekammerat, Lemi fra 2. årgang, som døde på hospitalet i går.

I sidste weekend fik hun malariasymptomer og tog derfor noget malariamedicin af sulfadoxine/pyrimethamine-typen. Det var førstevalg som malariabehandling for 15 år siden, men ikke længere. Så vidt jeg kan forstå har hun taget det flere gange uden problemer.  I sjældne tilfælde kan denne type medicin fremkalde en allergisk reaktion – Steven Johnson Syndrom, og i søndags begyndte hun at få symptomer.  Hun blev derfor indlagt og i ugens løb er hendes tilstand blevet værre og værre. Steven Johnson Syndrom er en reaktion hvor hud og slimhinder går i stykker (toxisk epidermal nekrolyse). Mht. behandling kan man ikke rigtig gøre andet end at stoppe behandlingen med det lægemiddel, som forårsager reaktionen. Og sørge for at patienten får rigeligt med væske.  

Jeg var på hospitalet og besøge Lemi i tirsdags, og jeg har aldrig set noget lignende. Hendes hud var helt ødelagt, og hun kunne ikke længere åbne øjnene. Mens jeg var der blev hun flyttet til intensive care, fordi sårene på hendes spiserør gjorde det umuligt for hende selv at spise.  Senere på dagen forlød det at hun var i bedring, men i går eftermiddags kom matron-Joyce forbi min lejlighed for at fortælle at hun var ”passed away”. Utrolig trist. I går aftes kl. 21 var der kaldt til bøn, hvor der blev sunget og en præst sagde nogle ”comforting words”.

En af de første dage efter min ankomst til Tanzania kørte jeg med Bernd ind til byen. Jeg bemærkede, at der langs vejen lå den ene biks efter den anden, hvor der blev fremstillet kister. ”Det er en god forretning”, fortalte Bernd, ”her tæt på Kilimanjaro Christian Medical Center (KCMC). Life and death goes hand in hand here in Tanzania”. Denne uges begivenheder har bekræftet, at det er sandt. 

Filmovertrækning, fodbold og vandfald

Overtrækningsudstyr studeres.

Det har været endnu en uge med knald på her på KSP. De første par dage gik med at rette eksamensopgaver (hvilket tager lang tid!) og forberede undervisning til næste uge. I løbet af mandagen ankom de tre repræsentanter fra BASF, som skulle undervise på kurset i filmovertrækning, der forløb fra onsdag til fredag. Det viste sig at den ene, Maureen, oprindelig kommer fra Nigeria, men har boet de sidste 16 år i Birkerød. Så hun snakkede perfekt dansk. Onsdag morgen ankom kursisterne – Tanzania, Kenya og Uganda var repræsenteret og deltagerne kom både fra regulatoriske instanser, universiteter og medicinalfirmaer for at blive klogere på, hvordan man overtrækker tabletter.  Hele dagen forløb med forelæsninger om teorien bag filmovertrækning (iblandet en vis del reklame for BASFs produkter, men det holdt de nu på et rimeligt niveau). Torsdag kom så den del der var mest spændende for os fra KSP, nemlig den praktiske del i vores Industrial Pharmacy Teaching Unit med vores placebo tabletter. Heldigvis klappede det hele og vi fik lavet nogle flotte lilla tabletter. Fredag var der igen forelæsninger.

Også om aftenerne har der været fuldt program. Et par af aftnerne var vi ude og spise med BASF-folkene, og onsdag aften havde Kilimanjaro Mountain Club arrangeret et foredrag hvor en læge fra England fortalte om hvordan han og en ven havde tilbragt årets første 4 måneder med at cykle 7000 km ned gennem Østafrika. Ganske interessant. 

3. årgang i de gule trøjer. 

Bananplantage i Marangu.

I går, lørdag, gik det løs fra morgenstunden med venskabsfodboldkamp mellem KSPs 1. og 3. årgang, som endte 3-1 til 3. årgang. Lone, som du kan se, bliver de gule trøjer stadig flittigt brugt. Efter kampen havde en af de 1. års studerende arrangeret en tur til Marangu – en landsby der ligger i regnskoven på vej op ad Kilimanjaro – for at se på vandfald. Marangu = place of water. Det blev til nogle gode timer, inden turen gik tilbage til Moshi i rette tid til at nå Danmark – Holland kampen. Jeg så kampen hos directoren for Saint Luke Foundation – Bernd, som er fra Tyskland og hans kone Païvi. Efter DK-kampen var der et ryk-ind af tyskere, som satte en projekter op, så Tyskland – Portugal kunne følges i storformat.  Det kræver nogle specielle kanaler at kunne se EM-kampene, så jeg tror Bernd og Païvi får mange gæster i den kommende tid. 

Ndoro water fall, Marangu.

Kamæleon.

Mountain bike – safari II

Lørdag aften ringede Nsabo og spurgte om jeg var klar på en cykeltur dagen efter. Jeg har efterhånden lært, at man ikke skal planlægge alt for mange ting i forvejen, for det ender altid med at der sker et eller andet, selvom man ikke på forhånd har lagt nogen weekendplaner. Så jeg var helt klar på en søndags-cykeltur. Denne gang gik turen til TPC – en stor sukkerrørsplantage/ sukkerfabrik, der blev startet af et dansk firma i 1930’erne og siden, i 1980, overtaget af Tanzanias regering. 

Nsabos cykel på vej over broen.

De første 7-8 km frem til TPCs gate gik af jordveje, men da vi først var på TPCs område foregik resten af turen af en lang, lige asfaltvej forbi kilometervis af sukkerrørsmarker – ca. 17 km var der frem til fabrikken og TPC Club, som var målet. Tilmed gik det nedad hele vejen, så det var en noget nemmere cykel-safari, end den første vi bevægede os ud på til Materuni Falls. Ikke desto mindre bød turen på uforudsigelige oplevelser. På et tidspunkt punkterede Nsabo og der var ikke nogen af os der havde lappegrej med. Så langt øjet rakte var der ikke andet end sukkerrørsmarker, så jeg havde svært ved at se, hvordan vi skulle fikse det problem. Men det viste sig, at der lå en landsby ikke så langt derfra, som huser mange af arbejderne fra TPC. Der kunne man godt få lappet en cykel. Det krævede dog, at man krydsede en noget tvivlsomt udseende hængebro samtidig med resten af landsbyens befolkning, som var på vej fra kirke. 

Resten af turen gik problemfrit og vi var fremme ved TPC Club lidt over to. Der blev afholdt golfturnering den dag, så efter en velfortjent frokost hang vi ud og så på golfspillet. Der kom også et par af Nsabos venner (i bil) og drak et par øl med os i eftermiddagssolen, super hyggeligt. Sidst på eftermiddagen overværede vi præmieoverrækkelsen, inden cyklerne blev manøvreret ind i bilerne, og vi kørte hjem til Moshi. Med tanke på hvor meget det gik nedad på udturen, tror jeg det var en god disposition at blive kørt hjem…

Coffee shop hopping

Union Café.

Lørdag besluttede jeg mig for at besøge nogle af de coffee shops, som Moshi er berømt for. Jeg har været på Union Café flere gange, som er den nyeste og den mest moderne. Nu var det så på tide også at prøve de lidt ældre og mere laid back steder.  Det blev til en latte + frokost hos Coffee Shop og milkshake hos Kilimanjaro Coffee Lounge i selskab med Barack Obama og ”Dreams from my father”. Interessant at læse om den unge Obamas tanker om racer, når man befinder sig i Afrika, hvor han hans far kom fra. Og dejligt med en god kop kaffe på sådan en lørdag.

Gadebillede - Moshi på en lørdag.

Coffee Shop.

Kilimanjaro Coffee Lounge.

Kilimanjaro Coffee Lounge ligger lige overfor det store marked.

Arbejd arbejd

Dilisi med eksamenssæt.

Der har været gang i den på jobbet i denne uge. Hver dag har der været continuous assessment tests for de studerende fra 9-11.  Jeg sad vagt med mandagens eksaminer i dispensing (1. årgang), farmakognosi (2. årgang) og kvalitetssikring og kvalitetskontrol (3. årgang).  Prøverne blev afholdt i de to største klasselokaler og årgangene var blandet for at minimere mulighederne for at snyde. Det var meningen at lokalerne skulle have været gjort klar om fredagen, men det var ikke sket. Så mellem 8:30 (efter morning prayer) og 9 løb de studerende rundt efter borde og stole. 9:10 var vi så klar til at gå gang. 

Om onsdagen var der prøver i farmaceutisk kemi I og III for 2. og 3. årgang, samt anatomi for 1. årgang. Jeg havde lavet eksamenssættet til 3. årgang, hvilket gjorde det ekstra interessant at sidde vagt den dag og iagttage de studerende.

Der svedes.

Bagefter gik jeg direkte over i Industrial Pharmacy Teaching Unit (IPTU), hvor jeg havde lovet at hjælpe min kollega, Loti, med at producere 50 kg placebotabletter. De skal bruges i næste uge, hvor et hold tyskere fra BASF kommer og holder et kursus i overtrækning for industri og andre interesserede i Østafrika. Desværre har det været lidt svært at tiltrække deltagere, men der kommer omkring 10 stykker. 

Så skal der granuleres.

Loti var netop færdig med at afveje de forskellige indholdsstoffer da jeg ankom, og vi gik derfor i gang med at fremstille bindemiddel-opløsning. Det tog ret lang tid, eftersom vi ikke havde omrøringsudstyr i den rigtige skala, men det lykkedes til sidst og så blev der granuleret i intensivblander og tørret i fluid bed dryer, hvorefter vi gik til frokost ved 16 tiden. Bagefter sigtede vi granulatet, hvilket også tog lang tid, for der var blevet dannet nogle hårde klumper (jeg sendte en kærlig tanke til NeuroSearch og den række af forsøg vi satte i gang for at undersøge, hvorfor pulver klumper). Så vi udskød selve tabletproduktionen til næste dag, hvor det lykkedes at få lavet nogle fine, hårde tabletter.  I dag har den så stået på rengøring af apparatur til formiddag, og i eftermiddag står den på retning af eksamensopgaver. Og så er det vist på tide at holde weekend.

Tilbage på pinden

Praktikanter instrueres i, hvordan den mikrobielle
renhed af drikkevand testes.

I næste uge er der continuous assessment tests for alle årgange her på KSP og meget af undervisningen har derfor ikke været afholdt i den forgange uge, fordi de studerende gerne ville have tid til at forberede sig. Kemiprøverne ligger onsdag og torsdag, så Nsabo og jeg skal have strikket nogle spørgsmål sammen i løbet af i morgen (mandag). Den frigjorte tid i sidste uge brugte jeg til at kigge med over skulderen, da der blev udført mikrobiel test af drikkevand fra West Kilimanjaro. Vi havde besøg af to praktikanter fra Arusha, som fik lov at hjælpe.  Min kemikollega, Nsabo, og jeg gik også en tur i kvalitetskontrol laboratoriet, som han også er ansvarlig for. Det trænger til en kærlig hånd, så vi forsøgte at få et overblik over, hvordan det kan gribes an i den kommende tid. Vi var også forbi rektors kontor og vise ham de molekylebyggesæt, som FuG har fået samlet ind og som jeg kunne hente herned i forbindelse med visitten i DK. Ind til videre har vi haft 3 sæt til rådighed: 2 fra Lone + mit eget gamle. Det er lige i underkanten, når 30+ elever skal undervises i geometri og konformationer, så det var super godt at flere reagerede på facebook-indsamlingen og donerede deres sæt. 11 stk. fik jeg med herned J.

Rektor modtager molekylesæt indsamlet af FuG.

Bryllup i DK

Søster iført gave fra naboerne.

Så er jeg tilbage på KSP efter godt en uges tid i DK. Det var en lidt speciel oplevelse at lande i Kastrup, velvidende at jeg skulle på ferie i DK på lånt tid. Normalt er det at lande i Kastrup for mit vedkommende forbundet med at komme hjem. Men det var rigtig dejligt med en miniferie i det danske med mulighed for at sige hej til familie og venner og nyde foråret og de lyse nætter.

Anledningen var min søsters bryllup og i den forbindelse lærte jeg noget nyt omkring de tanzaniske traditioner. F.eks. at det er mine naboers opgave at komme med gaver til min søster, så i dagene op til afrejse var både matron-Joyce og studerende forbi med gaver til min søster og mor.  Det var jo rørende.

Masai-mor

Selv havde jeg købt stof og fået syet en kjole i Moshi. Mange af de afrikanske kvinder går i utrolig flotte og farverige kjoler, så det måtte jeg jo også prøve. Damen der solgte mig stof og tog mål fortalte, at traditionen foreskriver, at når min søster bliver gift, skal hun give mig en ged, så jeg kan klare mig, når hun skal væk. 

I det hele taget lever mange af de gamle bryllupstraditioner i bedste velgående. En af mine kolleger var i påsken i Zimbabwe og møde sin kærestes forældre for første gang og bede om lov til at gifte sig. Han blev heldigvis godkendt, men skal give hendes familie 5000 USD – det svarer til 5 køer. Pigens uddannelsesniveau har indflydelse på prisen, og eftersom hun har en ph.d., er hun dyr.

Bryllup :)

Efter et fantastisk bryllup i Kbh. gik turen mandag eftermiddag tilbage til Tanzania over Amsterdam og Nairobi.  Turen Nairobi- Kilimanjaro foregik tidligt om morgenen i smukt vejr, og der var derfor den flotteste udsigt ud over Kilimanjaro, først fra Kenya-siden, siden Tanzania-siden.

Mt. Kilimanjaro set fra Kenya-siden. Mt. Meru til højre.