 |
Compounding. |
Den sidste uge på KSP gik lynende hurtigt. Der var ”end of
semester” test i den uge, så der var
eksamen hver dag. Og eftersom både Nsabo og Wensaa var blevet sendt til Dodoma med
få dages varsel for lave de ministerielle ”qualifying exams”, som de studerende
skal tage i august, var vi ikke mange til at tage eksamensvagterne. Så jeg gik
vagt hver dag. Det er jeg ved at være ret god til efterhånden. Ligesom ved de
tidligere tests var der tale om 2-timers tests uden hjælpemidler. Undtagelsen
var eksamen i compounding, som er en praktisk eksamen for 1. årgang, hvor de
studerende skal fremstille emulsioner, mixturer og lignende.
 |
Efter compounding eksamen. |
På min sidste dag,
i torsdags, var jeg sat på som vagt ved compounding eksamen. Jeg var ikke helt
tryg ved situationen, da jeg ikke har deltaget i compounding undervisningen og
dermed ikke kender laboratoriefaciliteterne eller de metoder, der undervises i,
særlig godt. Det blev da også en lidt stressende affære, hvor jeg både skulle
tjekke de studerendes beregninger og tjekke at de kunne finde ud af at måle og
veje rigtigt af. Det skulle der gives karakter for løbende, så det var med at
holde hovedet koldt når 5 forskellige studerende gerne ville have tjekket 5
forskellige ting på samme tid. Nå men det gik da rimeligt, og bagefter ville de
studerende gerne have taget billeder, da det var deres sidste dag i compounding
lab. Så vi afsluttede med en munter foto-session.
 |
Joyce og jeg hos sister Zita. |
Onsdag eftermiddag tog Loti med over til Mukesh for at
drikke en sidste øl, og om aftenen havde mine to nærmeste naboer, sister Zita
og Joyce arrangeret et lille afskedsarrangement hos Zita med dejlig mad. Om
torsdagen havde rektor Mlaki arrangeret afskedsfrokost i kantinen for alle
ansatte, hvor der blev serveret en udvidet version af torsdags-frokostmenuen,
som normalt består af ris med bønnesovs. Han holdt en fin tale og de forærerede
mig en stor bog med flotte billeder af Tanzania, som alle havde signeret. Mlaki
lagde i sin tale vægt på, at jeg nu er en del af KSP-teamet og altid er
velkommen til at vende tilbage. Det bliver jeg helt sikkert også nødt til, da
KSP med alle dets ansatte og studerende virkelig er krøbet ind under huden på
mig. Det har været fantastiske fem måneder, som nok har budt på en del
frustrationer, men som alt i alt har været utrolig givende, både fagligt og
personligt.
 |
Saint Luke staff. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar